Servicevilkår

Handelsbetingelser

Brætspilsbutikken

Havrevænget 15

6823 Ansager

CVR nr.: 42785512

Telefon: +45 61 77 23 54

Email: Jonas@braetspilsbutikken.dk



Priser

Alle priser hos Brætspilsbutikken er angivet i danske kroner inkl. moms og afgifter. Vi forbeholder os ret til at ændre priser uden forudgående varsel. Der tages forbehold for udsolgte varer.



Betaling

Vi modtager betaling med Dankort, VISA, Mastercard og MobilePay. Betalingen trækkes først på din konto, når varen afsendes. Der tages forbehold for prisfejl og udsolgte eller udgåede varer.



Levering

Vi tilstræber at afsende ordrer modtaget inden kl. 17:00 samme hverdag. Ordrer modtaget herefter afsendes den følgende hverdag.

Vi sender til hele Danmark, dog ikke til Færøerne og Grønland. Din vare leveres 1–3 hverdage efter bestillingen alle ugens hverdage med den fragtmetode, du har valgt ved købet.



Reklamationsret

Der gives 2 års reklamationsret i henhold til købeloven. Afhængigt af den konkrete situation kan du få varen repareret, ombyttet, pengene retur eller et afslag i prisen. Reklamationsretten dækker ikke fejl eller skader, der skyldes forkert håndtering af produktet.

Du skal reklamere inden for rimelig tid, efter du har opdaget fejlen eller manglen. Brætspilsbutikken dækker returneringsomkostninger i et rimeligt omfang.

Ved returnering, reklamationer og brug af fortrydelsesretten sendes til:

Brætspilsbutikken, Havrevænget 15, 6823 Ansager

Vi modtager ikke forsendelser sendt pr. efterkrav.

Returlabel kan bestilles her:

https://return.shipmondo.com/braetspilsbutikken



Forkert vare modtaget

Hvis du har modtaget en vare, der ikke svarer til din bestilling, bedes du kontakte os senest 14 dage efter modtagelsen. Henvendelsen skal ske via e-mail på Jonas@braetspilsbutikken.dk og skal indeholde dit ordrenummer samt en beskrivelse af fejlen. Vedlæg gerne billeder af den modtagne vare, da det hjælper os med at behandle din sag hurtigst muligt.

Når vi har bekræftet fejlen, tilbyder vi dig enten ombytning til den korrekte vare eller fuld refundering af det betalte beløb — valget er dit. Da fejlen er opstået hos os, afsender vi den korrekte vare eller behandler refunderingen uden unødigt ophold og afventer ikke, at den forkerte vare er returneret først. Returfragt i forbindelse med en forkert leveret vare afholdes af os.

Du er forpligtet til at returnere den forkerte vare senest 14 dage efter, at vi har fremsendt returlabel. Har du ikke modtaget en returlabel fra os, kan du bestille en via vores returportal:

https://return.shipmondo.com/braetspilsbutikken

Såfremt varen ikke returneres inden for denne frist, forbeholder vi os retten til at opkræve varens fulde pris.



Refusion

Ved refusion bedes du oplyse dit registreringsnummer og kontonummer, så vi kan overføre det aftalte beløb. Disse oplysninger er ikke følsomme og kan trygt sendes pr. e-mail eller anden elektronisk form.



Fortrydelsesret

Der gives 14 dages fuld returret på varer købt i vores webshop. Fristen regnes fra den dag, du modtager ordren.

Fortrydelse skal meddeles os senest 14 dage efter modtagelsen via e-mail på Jonas@braetspilsbutikken.dk, hvor du tydeligt angiver, at du ønsker at gøre brug af din fortrydelsesret. Herefter skal varen sendes retur senest 14 dage efter din meddelelse.

Du kan ikke fortryde ved blot at nægte at modtage varen uden samtidig at give tydelig besked herom.

Returneringsomkostninger afholdes af dig. Varen sendes til:

Brætspilsbutikken, Havrevænget 15, 6823 Ansager

Returlabel kan bestilles her:

https://return.shipmondo.com/braetspilsbutikken



Returnering

Varen skal sendes retur uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter, at du har gjort brug af din fortrydelsesret. Du er ansvarlig for, at varen er forsvarligt pakket, og du skal vedlægge en kopi af ordrebekræftelsen.

Du bærer risikoen for varen fra leveringstidspunktet, og til vi har modtaget den retur. Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav.

Du hæfter kun for forringelse af varens værdi, som skyldes håndtering ud over, hvad der er nødvendigt for at fastslå dens art, egenskaber og funktion — svarende til hvad du ville gøre i en fysisk butik. En eventuel foliering må ikke være brudt. Hvis varen har været taget i egentlig brug, kan du miste hele eller dele af retten til refundering, afhængigt af varens handelsmæssige værdi på returneringstidspunktet.



Tilbagebetaling

Fortryder du dit køb, refunderer vi det fulde beløb, du har indbetalt, fratrukket evt. værdiforringelse, som du hæfter for.

Ved brug af fortrydelsesretten refunderes alle betalinger, herunder leveringsomkostninger (dog ikke eventuelle ekstraomkostninger ved valg af en dyrere leveringsform end vores billigste standardlevering), uden unødig forsinkelse og senest 14 dage fra den dato, vi modtager din meddelelse om fortrydelse. Tilbagebetaling sker med samme betalingsmiddel, som du brugte ved købet, medmindre andet er aftalt.

Vi kan tilbageholde refunderingen, indtil vi har modtaget varen retur, eller du har fremlagt dokumentation for, at den er returneret.



Persondatapolitik

For at indgå aftale med os og handle i vores webshop behandler vi følgende oplysninger om dig: navn, adresse, e-mailadresse samt oplysninger om dit køb.

Oplysningerne bruges til at levere varen til dig og til at behandle henvendelser vedrørende dit køb. Behandlingen sker i overensstemmelse med vores persondatapolitik for Brætspilsbutikken, hvor du kan læse mere om, hvordan dine oplysninger behandles, hvornår de slettes, og hvilke rettigheder du har som registreret.



Klagemuligheder

Har du en klage over et produkt købt i vores webshop, er du velkommen til at kontakte os på Jonas@braetspilsbutikken.dk.

Hvis vi ikke finder en løsning, kan du indgive en klage til:

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Center for Klageløsning

Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby

www.forbrug.dk

Er du forbruger med bopæl i et andet EU-land, kan du klage via EU-Kommissionens online klageplatform:

http://ec.europa.eu/consumers/odr/

Ved klage via platformen skal du oplyse vores e-mailadresse: Jonas@braetspilsbutikken.dk



PriceRunner Købsgaranti

Som køber via PriceRunner kan dit køb være dækket af PriceRunner Købsgaranti op til 50.000 kr. Garantien er gratis og gælder for alle registrerede medlemmer hos PriceRunner. Har du ikke tidligere været PriceRunner-medlem, men er kommet til vores side via dem, kan du stadig opnå dækning ved at oprette en bruger.

For at dit køb er dækket, skal bestillingen være adresseret til dig personligt. Garantien dækker bl.a. beskadigede varer, manglende varer ved levering, udeblivende levering samt forkerte eller fejlbehæftede varer — herunder anskaffelsesomkostninger og fragtudgifter samt direkte økonomisk tab som følge af fejlen. Garantien dækker ikke værditab, udeblevne indtægter eller indirekte omkostninger.

For de fulde vilkår og en oversigt over kategorier, der ikke er dækket, henvises til PriceRunner.